Passionsfrugt er én af mine yndlingsfrugter! Så syrlig og sød og helt sin egen i smagen. Derfor blev jeg simpelthen nødt til at udvikle en opskrift på en passionsfrugtsauce der passer til risalamande.
Den er tænkt som et alternativ til jer, der ikke spiser kirsebærsauce på jeres risalamande. For man kan sagtens komme alle mulige andre spændende saucer på! Den kan laves god tid i forvejen, så man ikke også skal tænke på det juleaften.
Og passionsfrugtsaucen smager også godt på vaniljeis :) Jeg har prøvet.