FAQ

Her får du svarerne på de spørgsmål, jeg får flest af. Og hvis du er i tvivl om noget, så skriv endelig til mig på hej@kirsebaersauce.dk, DM på Instagram eller ring til mig på +45 25338105.

Kommer udsolgte varer på lager i år? 

Nej desværre. Der er kun hvad der er på shoppen nu. Det er simpelthen fordi jeg ikke kan binde en masse penge i varer, som jeg ikke er sikker på, bliver solgt. Så jeg tør ikke købe mere ind nu, da december er så kort. Jeg bliver til gengæld skarpere år for år på hvad I gerne vil have. Så forhåbentlig bliver jeg bedre til at købe ind i de rette mængder :) 


Fortsætter du med kirsebærsauce næste år?

Ja! Kirsebærsaucen kommer igen år efter år.

 

Kommer du på Kgs Nytorv til julemarked igen i år?

 Nej, desværre! Det havde jeg ellers virkelig glædet mig til, men desværre valgte de at gå i en anden retning med risalamande og kirsebærsauce i år. 

 

Er kirsebærsaucen økologisk?

Nej, det er dansk kirsebærsauce men ikke øko. Jeg testede med økologiske kirsebær, men flere af mine batches mugnede uden at jeg kunne forklare hvorfor. Så jeg turde ikke. Kvalitet og fødevaresikkerhed kommer først. Men det er danske kirsebær og kirsebærsaft, som jeg får fra Slagelse fra en helt fantastisk gård, der efter min mening laver de bedste kirsebær i verden!


Bruger du danske kirsebær?

Ja! 

 

Hvornår er sidste dag for bestilling, hvis jeg skal have kirsebærsauce inden jul? 

Sidste dag for bestilling er den 18. december 2025 kl 23:59 (eller når der er udsolgt). Så pakker og sender vi alle ordrer den 19. december, og så får du det leveret den 22. december lige tids nok til jul. 

Hvor længe kan kirsebærsaucen holde sig? 

Den kirsebærsauce, som jeg sælger lige nu kan holde sig til februar 2027. 

Back to blog

Leave a comment

Please note, comments need to be approved before they are published.