Skyr med granola og kirsebærsauce

Denne opskrift på granola har jeg brugt i knap 20 år. Den er simpelthen så god og nem at lave.

Du kan opbevare den i en månedstid i en lufttæt beholder. Det er også en god lille veninde/nabogave - et patentglas med hjemmelavet granola, det bliver alle da glade for. 

Du kan bruge det, du har. Det er ikke så vigtigt om mandlerne er hakkede eller i splitter. Lidt mindre af noget og lidt mere af noget andet. Denne granola smager godt uanset. Du kan også komme hakket mørk chokolade i, hvis du er til det. Eller mere kokos. Op til dig. Men start lige med at lave opskriften som den er, og så kan du freestyle derefter :) 

Skyr med granola og kirsebærsauce

Denne opskrift er super nem at lave, især når du har lavet din granola én gang, så er der morgenmad på 30 sekunder de andre dage. 


Udover kirsebærsauce bruger jeg også friske bananer, friske jordbær eller hvad jeg lige har derhjemme. 

Skyr med granola og kirsebærsauce

Ingredienser

    blank

    • 2 spsk. solsikkeolie

    • 2 spsk. honning

    • 1 tsk. vaniljeessens

    • 125 ml ahornsirup

    • 300 g havregryn, grovvalsede

    • 50 g solsikkekerner

    • 50 g græskarfrø

    • 4 spsk. sesamfrø

    • 100 g mandler, groft hakkede

    • 100 g tranebær, tørrede

    • 50 g kokosflager

    blank

    • 1 portion skyr, neutral

    • 2 spsk Rie’s Originale Kirsebærsauce

    Fremgangsmåde

      blank

      1. Tænd ovnen på 180 °C varmluft.

      2. Bland solsikkeolie, honning, vaniljeessens og ahornsirup i en lille skål. Tag en stor skål og bland havregryn, solsikkekerner, græskarkerner, sesamfrø og mandler. Hæld indholdet i den lille skål over i den store skål og bland det godt sammen.

      3. Fordel granolaen på en bageplade med bagepapir og bag i ovnen i 15 min. Rør rundt ca.m hvert 5. min. Kom tranebær og kokos til granolaen og rør godt rundt. Bag yderligere 10-15 min. til det er gyldent i kanterne.

      4. Når granolaen er kold, kan du komme den over i et stort glas eller anden lufttæt beholder.

      blank

      1. Anret skyr i en skål med granola og kirsebærsauce. Spis med det samme.

      Tilbage til blog