Basque Cheesecake

En Basque cheesecake kommer fra San Sebastian i Spanien. Den er lidt anderledes end en traditionel cheesecake, for den skal være brændt på toppen for derved at få en god, karamelliseret smag, og et blødt og cremet indre.

Den er opfundet for over 30 år siden af Santiago Rivera, der ejer La Viña i San Sebastian. Siden er det blevet lidt af en verdensomspændende succes. 

Kunsten ved en Basque cheesecake er, at den på samme tid er brændt udenpå og underbagt indeni, hvilket både gør den sød og bitter på samme tid. 
Kirsebærsaucen er min lille tilføjelse til opskriften, men jeg synes kagen mandler lidt syrligt. Den er meget fed og cremet, og det er super lækkert, men lidt med bid (kirsebær) og lidt syrligt (kirsebærsauce) klæder den ufatteligt godt!

Opskriften er simpel, og kagen er nem at lave, men der er nogle faldgrupper. Når først man kender dem, så er opskriften så nem som ingenting. 

 Den skal helst bages dagen i forvejen og overnatte i køleskabet natten over. Så det er en nem gæstedessert. 

5 GODE RÅD TIL DIN BASQUE CHEESECAKE OPSKRIFT:

  1. Sørg for, at ingredienserne har stuetemperatur
  2. Brug bagepapir i formen, så du er sikker på, at kagen slipper
  3. Bag kagen ved en høj temperatur ca. omkring 210 °C.
  4. Du må ikke give den for meget! Så næsten hellere for lidt. 
  5. Perfekt uperfekt – den skal se rustik ud. Sådan er kagen bare.

 

 

Basque Cheesecake

Personer

8

Den bedste og nemmeste cheesecake! 


En cheesecake du virkelig ikke bliver ked af, at have bagt! Det er en god kage at bage, når du skal have gæster, fordi den kan laves dagen i forvejen, og blot skal serveres med et glas kirsebærsauce til. 

Jeg har læst at flere kokke synes, den er virkelig svær at lave. Det er den måske også, fordi det handler om at ramme et sweet sport mellem et brændt ydre og stadig et cremet indre. 
Men jeg synes nu, det er én af de nemmeste cheesecakes, jeg har bagt. Hovedreglen er, at alle ingredienserne skal have stuetemperatur ingen du begynder at bage. Så skal det nok gå fint. 

Og husk endelig, den ikke må få for lang tid! Den skal have et blødt og cremet indre. God bagning. 


Basque Cheesecake

Ingredienser

  • 1000 g Cream cheese

  • 5 stk. æg, M/L

  • 240 g sukker

  • 20 g hvedemel

  • 1 knivspids Maldon Salt

  • ½ vaniljestang, jeg bruger Tahiti fra Mette Ravn Vanilje

  • 500 ml piskefløde

  • 1 glas Rie’s Originale Kirsebærsauce

Fremgangsmåde

  1. OBS: Alle råvarer skal være stuetemperatur!

  2. Tænd ovnen på 210 °C over/under varme. Kom bagepapir i springformen (24 cm i diameter).

  3. Kom cream cheese i en skål, og pisk til det er glat med det flade piskeris til røremaskinen. Kom 1 æg i ad gangen og rør forsigtigt. Massen skal ikke blive luftig blot røres sammen.

  4. Skrab kornene ud af vaniljestangen og bland dem med lidt af sukkeret, og kom sukker og vaniljesukker op i skålen. Tilføj hvedemel og salt mens du rører forsigtigt. Hæld fløden i massen også mens du rører forsigtigt. Husk at skrabe siderne af skålen.

  5. Kom dejen i springformen, og bag kagen i 40 minutter ved 210 °C over/under varme. Da vil den være meget mørkebrun og have et blødt indre. Hvis du vil have et mere fast indre, så giv den 5 min. mere.

  6. Sæt den i køleskabet min. 4 timer eller til næste dag.

  7. Servér kagen med kirsebærsaucen til. Velbekomme!

Tilbage til blog