10 sjove og anderledes værtindegaver

Jeg er tit for sent på den til en aftale. Eller, det har jeg i hvert fald været. Og så står man der, uden værtindegave og allerede 10 min forsinket på vej ud af døren, så er det bare rart at kunne gå hen i skabet og snuppe noget, der allerede er indkøbt. 
Selvom jeg elsker at få blomster, så holdt jeg en gang en middag for 11 veninder, hvor jeg fik 11 forskellige buketter blomster. Det var skønt, men måske også en anelse kedeligt. 

Du kan jo give hvad som helst, men når det kommer til etikette om værtindegaver, er der alligevel nogle retningslinjer.


- Den skal ikke være pakket ind, for den skal være nem for værtinden at komme til
- Den behøver ikke være særlig dyr. Ca omkring 200 kr. er rigeligt.
- Spørg ikke, hvad værten eller værtinden ønsker sig. Det er bare meningen, at det skal være en lille, sød og hyggelig gave.

Listen over mine 10 anbefalede værtindegave er ikke i prioriteret rækkefølge, men nogen skulle jo stå øverst og nederst :)



1. Spicy Safari fra Mandala Organic

Pris: 129 kr. 
Kan købes: Hos Mandala Organic her

Mandala Organic Spice Safari

Mandala Organic laver de bedste krydderier! Frisk kværnet og super kvalitet. Det er et lille team, der bare har totalt styr på deres ting, og jeg har altid brugt deres krydderier til mine virksomheder også. De har også nogle spændende ting, man ikke lige finder i supermarkedet.

Med deres Spicy Safari Gaveæske får du hele 6 forskellige øko krydderier som f.eks. Ras el Hanout, BBQ Steak Rub og Mango Karry. På deres hjemmeside kan du finde inspiration til hvordan du skal bruge dem. 


2. Verdens bedste chokolade fra Friis-Holm

Pris: 150 kr. 
Kan købes: Hos Friis-Holm her

Friis-Holm chokolade

Det er vitterligt verdens bedste chokolade, for Friis-Holm har vundet utallige priser for deres chokolade. Mikkel, Cendie og hele holdet bag er ikke alene virkelig dejlige mennesker, de er også de vildeste chokolade nørder, der bare kan deres kram som ingen andre!

De har gaveæsker, verdens bedste flødeboller, plader på 100 g, men også dem jeg vil anbefale i denne omgang, som er deres 25 g chokolader. Små chokolader, så den du giver gaven til kan smage, hvor stor forskel, der er på chokolade. Og så kan man finde sin favorit. 

 

3. Dåsefisk fra Fangst

Pris: 180 kr. 
Kan købes: Hos Fangst her

 

Dåsefisk har virkelig fået en ny tid, og det er blandt andet takket være Fangst. Det er nogle super produkter med ristet rugbrød og en grillet citron, så behøver man ikke meget mere. 

 

4. Bogen om Vanilje fra Mette Ravn + vaniljestang

Pris: 220 kr. 
Kan købes: Hos Mette Ravn Vanilje her

Opsamling på et fantastisk år i vaniljens tegn! Læs Mette Ravn status for  2022 

Mette Ravn har sin egen vaniljefarm i Tanzania, og giver her et enestående indblik i vaniljens fascinerende verden. Hun deler ud af sin viden om historien bag det skønne krydderi, om dyrkningsmetoder, forarbejdning og naturligvis ikke mindst vaniljens anvendelse i køkkenet.

Lær om de forskellige typer vanilje, du kan købe i butikkerne. Hvordan du vælger den bedste vanilje til den ret, du vil lave. Hvordan du opbevarer en vaniljestang, så den holder eller ligefrem udvikler sin smag. Og meget mere.

Bogen om vanilje byder desuden på masser af fristende opskrifter på kager, salte retter, desserter og drikke af kendte kokke, bagere, kogebogsforfattere og andre madeksperter som for eksempel Maja Vase, Anne Hjernøe, Ditte Ingemann, Louisa Lorang, Torben Bang … og ja, mig. 

 

5.  Læbepomade kit fra Kit Company

Pris. 249 kr. 
Kan købes: Hos Kit Company her

LÆBEPOMADE KIT - Kit Company

Med det her læbepomadekit kan du lave 4 læbepomader med forskellig duft og farve. Det er super nemt, og en virkelig hyggelig veninde aktivitet. 

 

6.  Lys symfoni fra Bagsværd Lakrids

Pris. 79 kr. 
Kan købes: Hos Bagsværd Lakrids her

Alle jeg kender, der har smagt disse, bliver fuldstændig afhængige af dem. Siden 2015 har Bagsværd Lakrids produceret lakrids. De chokoladeovertrukkede lakridser findes i forskellige varianter, og som stænger. 

 

7. Grøndals Værtsgave

Pris: 169 kr. 
Kan købes: Hos Grøndals her

En anden dåsefisk, jeg virkelig kan anbefale er fra Grøndals. De har endda en gaveæske, der er henvendt til værtsgaverne. Der får du fire dåser inkl et opskrifthæfte. Der er 2 dåser tun, 1 makrel og 1 sardin, så lidt for enhver smag. 

 

8. Karamelbarer fra Karamelkompaniet

Pris: 150 kr.
Kan købes: Hos Karamelkompaniet her

De her karamelbarer er så vanvittigt lækre! Det er deres karameller også, bevares. Men barerne er altså lige next level luksus. Denne fine æske koster 150 kr, og når du nu alligevel er på deres hjemmeside for at købe værtindegaver, så kan du måske også lidt købe lidt til dig selv...

9. Gaveæske fra Perchs

Pris: 110 kr. 
Kan købes: Hos A.C. Perch's her

 

 

Perch's te er blandt mine favoritter - især deres White Tempel te. De har forskellige gaveæsker og muligheder, men denne er én af mine favoritter til værtindegaver, fordi man får 6 forskellige smage, og så er den rigtig god til når man har gæster. 

De har også en anden gaveæske, som jeg er vild med. Det er deres mørkegrønne præsentationsæske. Den koster 550 kr., men hver gang jeg bruger den, føler jeg, jeg er på restaurant. Den er også super når man har gæster, fordi alle kan vælge deres egen favorit præcis som i ovenstående gaveæske. 

 

10. Lille Jul fra Rie's Originale

Pris: 190-399 kr. 
Kan købes: her på siden 

Ja, det måtte jo komme, at jeg anbefalede noget her fra siden. Det er simpelthen fordi jeg synes, det er den mest geniale værtindegave. Måske i den dyre ende, det er jeg med på. Du kan også lave en lidt version med Rie's Originale Kirsebærsauce og en pose mandler for 190 kr. Men her er hele kittet til din risalamande juleaften. Der medfølger en opskrift og en lille overraskelse i gaveæsken. 

 

 

Det her var min lille liste over værtsgaver, som jeg vil anbefale. Det er i hvert fald noget, jeg selv ville blive mega glad for: Det vigtigste, når det kommer til værtsgaver er jo egentlig bare, at det er noget, du tror, værten/værtinden vil blive glad for. Så er det ikke så vigtigt, hvor meget det har kostet. 

På alle links har jeg linket direkte til producenternes hjemmeside. Der støtter du dem bedst, men du kan helt sikkert finde forhandlere hos specialforretninger rundt omkring i hele landet.

 

 

 

 

Tilbage til blog

Indsend en kommentar

Kommentarer skal godkendes, før de bliver offentliggjort.